San Francisco blev smukkere da vi fik nye rejsekammerater. Det var herligt at se byen, de stejle gader, sporvognen og ikke mindst Alcatraz. Men størst var det at se farmor og morbror Torsten. Det var rigtig dejligt og mange af os kneb en tåre, da vi tog imod dem i lufthavnen. De første par dage fik vi voksne ikke talt meget sammen. Alle de unge mennesker havde så meget at fortælle, men efter nogle dage fik vi igen hilst på hinandenJ

Vi boede hos fjerne slægtninge og det var dejligt at have et stort hus at kunne gå rundt i.

Mathias og Torsten tog på en herretur til Universal Studio og vi andre havde en meget smuk tur ned ad kysten fra San Francisco til Los Angeles. Det var meget interessant at se søelefanter og søoddere. Kun nogle måneder af gangen kommer de op på land for at yngle (søelefanterne) og på denne kyststrækning har de kun gjort dette i nogle få år. Vi kom tæt på dem, men vi ønskede ikke at komme for tæt på dem, for det ser frygtindgydende ud, når de store hanner slås imod hinanden.

I den danske koloni Solvang fik vi købt ind til julemaden. Der var ællinger tilbage der hver vejede knap et kilo. En noget anden julemad end den 7 kilo gås vi normalt har til jul. Den danske medister måtte kompensere for de manglende kilo and. Solvang var smukt pyntet til jul og det gør en meget glad at se alle de danske flag.

Syd for LA – i Laguna Niguel – har vi lejet et hus. Ejeren er ved at fraflytte men for 75 dollars pr. nat har vi kunne leje hans hus over julen. Det har været dejligt at have et hus i mange dage, hvor vi alle kan være – det er nu næsten tomt, så det var en stor udfordring at få lavet julemaden. Plastikdugen og de blå plasttallerkner satte prikken over i ’ et til julemiddagen. Josefine tegnede et smukt juletræ ude på terrassen. Vi nåede dog ikke at danse omkring det, for hun lavede et nyt meget alternativt juletræ af en klapvogn, et tæppe og en juledug. Af stanniol fra køkkenskuffen blev stjernen kreeret. Torsten havde købt julesange, og da madens duft bredte sig, fik vi en snert af julestemning. Men det var en meget hyggelig og morsom juleaften. Julesangene blev dog mindre højtidelige da ikke mange af os kan synge eller kender alle vers i sangene. Denne jul vil vi huske!

Havde der været en Oscar uddeling for den eneste, mest stabile og pakkede bil, havde vor Toyota Hiace været nomineret. Den kørte rundt i Hollywood, som om den aldrig havde foretaget sig andet. Og for 10 dollars blev den parkeret imedens vi andre kiggede på de berømte fodspor på ”Walk of Fame”. Marilyn Monroe blev solgt på alt og i alle afskygninger. Meget kitsch til mange dollars samlet på et sted.

Der var mere natur over turen til stranden i dag. Bølgerne kom rullende og en del af familien var ude at dyppe tæerne i Stillehavet. Dette har vi gjort før – men på en anden rejse – nemlig i Australien. I Rusland kunne vi ikke komme ud til Stillehavet – containere stod i vejen!

Når ikke vi lejer hus ved stranden, bor vi på campingpladser hvor farmor og Torsten bor i hytte. (Dog i hver sit rum). En overnatning på Motel er det også blevet til. Farmor indlogeres på Motel med børnene (da disse er gratis) og Jan og jeg sover i bilen på gaden og lister os ind og låner bad og toilet på farmors værelse.

Der hænger et lille juletræ i vinduet ved forruden. Det er lavet af ler, og alle vore navne står på det. På stjernen står der USA og nederst står der 2005 – et meget godt minde om julen i USA, tror vi. Vi fik det lavet, da vi besøgte noget familie i Phoenix i Arizona. Vi var ude at shoppe lidt med dem efter at have været på besøg på to forskellige skoler – en meget stor og interessant oplevelse for os alle. Vi var på besøg på Elementary School. Begge deres yngste drenge går på denne skole, og der var så rent og nydeligt, og der herskede en sund form for disciplin på stedet. Der var masser af kreative ting i klasseværelserne, så skolen lignede mere vor egen skole, end den vi så i Kina.

Bagefter var vi på High School, som huser flere elever end der bor i hele Brenderup. Den bød på gode idræts faciliteter, og eleverne var langt mere ”farverige” end vi ser hjemme på gymnasierne. Vi fik gaver med derfra, var inde og overvære undervisning på et hold elever, der gerne ville være politiofficerer, så denne lektion handlede om at genkende stoffer og transporten af stoffer fra Mexico til USA – relevant for alle undtagen Amanda.

Kathrine føler sig nu klar til et år på en amerikansk High School.

Arizona er flot med store kaktusser i mange sjove afskygninger. Der var varmt og dette passer meget godt til et kaktus landskab.

Da vi kom til Los Angeles, Californien, meldte interessen sig for Disney hos de 4 unge mennesker, vi har med. Indrømmet – Jan og jeg er ikke meget til forlystelsesparker, men en tur i Disneyland havde vi lovet dem. En julegave på 1500 kroner fra Søster (Jans fars kusine) hjalp halvdelen af vejen til finansieringen af dette store foretagende. Var det pengene værd? Dette kan vel ikke måles, men vi havde en god dag. De store parader er flotte, musikken er god, humøret stiger og de store figurer er sjove og varme. Parken er ren og fyldt med folk, selvom vi var der på en stille dag, hvor man er heldig at undgå at stå i kø i 2 timer. Amanda var ved at falde bagover da Tornerose sendte et kys til hende. Det var meget stort. Isen i hånden på hende smeltede, og hun siger med bestemthed i stemmen, at alle figurerne var lige flotte. Men ingen af prinsesserne kan stadig måle sig med vores prinsesse AmandaJ

Indrømmet – vi ligger stille lige nu i LA, og vi havde planer om at skulle lave en masse lektier, men hvor er tiden blevet af? Der er gået ferie i det lige nu, og ingen forbinder dette liv med at rejse jorden rundt i eksotiske uudforskede områder – her er turisme, varme, ingen udfordringer – men det skal der vel til nogle gange.

Vi kigger på amerikanerne, der overpynter deres store campingvogne med julelys i alle farver, oppustelige snemænd og julemænd og forarges over deres manglende CO₂ bevidsthed i deres store rullende hjem. Vi smiler af deres beklagelser over benzinpriser – det koster halvdelen af hvad det koster i Danmark at fylde tanken. Vi kigger på de tykke amerikanere og deres store køkkener – hvorfor har de så store køkkener, når ikke de laver mad selv?

Vi kan ikke forstå, hvorfor de altid siger der er for langt at gå ”et eller andet sted” hen – der er ikke langt, men der er som regel ikke noget fortov – for ingen går her i USA alle kører alle steder hen. Vi forarges når de i deres store biler, kører rundt på campingpladsen for at nå vaskeriet eller kiosken…..de griner ad os i vort lille hjem  - en kaldte det for NOAHS ark, fordi der hele tiden kom mennesker ud af bilen.

I nat blev en sort mand henrettet her i Californien. Han havde siddet 24 år på dødsgangen og her til morgen måtte man konstatere, at Arnold Schwarzenegger ikke havde benådet ham. Cirka hver 3-4 år henrettes en person. Tookie Williams havde tilbage i 1979 dræbt 4 mennesker. Man havde frygtet optøjer her i LA, men intet skete - men selvfølgelig er der kræfter, der gerne have set ham benådet. Det gjorde et stort indtryk på børnene - da klokken var omkring 23.00 talte de om, hvor mærkeligt det var at vide, at nu var der 1 time tilbage af ens liv. Jo, selvom her er nemt at rejse er mange tinge anderledes, så vi må  konstatere at vi er forskellige, men her er nemt at være. Vi venter på familien, der ankommer den 19-12 – vi glæder os, og venter med at få en på opleveren.

P.s. bilen har det rigtig godt, efter at den er kommet ned i danske højder – højder over 1000 meter er den ikke begejstret for, der bliver luften for tynd og den bliver lige så stakåndet som os andre!! Hvor høje er Andesbjergene i Sydamerika – det har vi ikke fortalt den endnu!!!