Fra Omsk gik det fint med en god vej mod Novosibirsk. Den gode vej gik dog over i at blive en grusvej. Skov, marker og vej så langt øjet rakte. Støvskyer stod efter os og også efter den bil vi så hver ½ time. På tidspunkt undrede vi os over, at der ikke var flere der var på vej til Novosibirsk, men vi stolede på GPSen.

Lynet slog ned og regnen satte ind. Vi skred ud i rabatten og hjulene var fyldt med mudder. Vi vendte om til den landsby, hvor vi netop havde købt et brød til 1 ½ krone. Kartofler havde de ingen af. Vi spurgte om vi kunne sove ved ”brugsen” og det blev der sagt ”ja” til. Lidt efter forstod vi dog at vi skulle køre til administrationsbygningen. Vi følte os ikke trygge, da der var mange fulde mennesker, som virkede utilregnelige, så vi kørte til administrationen. En venlig stor mand i militær tøj ventede på os og talte en masse russisk til os – men venligt. Han ringede og til sidst kørte vi af sted i hans jeep – Mathias og jeg da de andre ventede i bilen. Jan var forskrækket over at se os køre forbi og jeg var forskrækket over at se Jan i snak med en meget fuld mand. Vi kørte til byens engelsklærer, som fortalte at vi havde taget den meget gamle vej til Novosibirsk, den var meget dårlig, og byen her var for farlig at overnatte i efter hendes mening. Men militærmanden og en ven ville følge os til næste by og indlogere os på et hotel. Vi kørte langsomt af sted – som om vi kørte i brun sæbe, men nåede da næste landsby, hvor vi blev indlogeret på et lille hotel til 850 rubler for os alle. Vi priste os lykkelige for vort 4-hjulstræk og tænk at kunne køre off-road uden at være kørt væk fra vejen!

Det har været en hård dag, men efter maden, spejlæg og brød lavet i bilen, en øl på værelset, et bad og lidt russisk TV, ser vi lysere på fremtiden!! I morgen skal vi ”skøjte” videre til en anden lille by for at finde den nye gode sikre vej til Novosibirsk.

Militærmanden var meget stolt over at blive fotograferet ved siden af sin bil. Men han var nu også dagens helt – havde reddet os fra en farlig landsby og havde eskorteret os til næste landsby.

Jeg forsøgte at fortælle via ordbogen til hoteldamen at vi kom fra Danmark, så nu hedder jeg ikke andet end Miss Danmark – flot ikke J i en alder af 41 år og mindst 5 kg overvægt!!

Det var et godt sted vi var kommet. En rar dame og naboen som kunne tysk og bød os godmorgen. Hendes forældre var efter krigen i Stalins tid blevet sendt til Sibirien og hun havde levet et fattigt liv i Rusland. I år 2002 tog hun med datter, svigersøn og børnebørn til Tyskland, idet hun er tysk statsborger og forsøgte sig med lykken der – i en alder af godt 60 år. Hjemme i Rusland kørte broderen galt, og dennes svigerdatter blev dræbt og børnene kom til skade. Hun skyndte sig hjem til Rusland, havde satset alt men også tabt alt! Hun forsøgte nu at få det til at løbe rundt – med en pension på 2000 rubler om måneden. Dette er vores budget for 1 ½ dag!! Hun levede meget meget fattigt sammen med datter og svigersønnen og to børnebørn. Gitte besøgte hende og det var meget fattigt. De var ved at bygge ved siden af deres nuværende bolig, men dette havde de ikke råd til at bygge færdig.  Det fylder meget at få kendskab til denne fattigdom – vi er meget privilegerede. Alligevel skulle vi lige have agurker og syltetøj med på vejen!

Og på denne dag var vi nær endt i Kazakstan. Vi kørte rigtig meget forkert og måtte køre hele vejen tilbage igen. Der er jo ikke så mange veje her, så denne fejltagelse kostede os en hel dags kørsel!

Overnatningen i dag – en truckerplads hvor vagten på sit mørke slidte kontor har billeder af halvnøgne kvinder med et sultent blik efter et eller andet hængende, øl på bordet og mange cigaretskod. Men vi har fået bad, spist pjelmeni (russiske ravioli lignende tingester og små frikadeller og agurker) – pris : 15 kroner tilsammen. På den olieplettede parkeringsplads med cigaretskod og brugte kondomer spillede vi yatzy, fik et par russiske øl og nød et sted uden en masse myg.

Josefine spurgte i dag om vi kom til Bajkal søen som er vort næste mål……om 5 -7 dage ankommer vi til Bajkalsøen hvor vi vil slå os ned i lidt længere tid.

Vi har haft gode dage i Jekatarinenburg men det var o.k. at forlade parkeringspladsen. Hotellet havde vi droppet da vi ikke ville betale 1500 rubler (1 r = 4.5 kr.) for at dele toilet med andre. Med dele mener vi dele – vi sidder på toilet sammen med en anden!!

Vi er blevet gode til at handle til minimum et døgn, så vi ikke skal bruge tid på dette. Vi handler mad og drikkevarer for omkring 500 rubler i døgnet, så vi lever billigt. Dette fik vi gjort inden vi kørte ud af byen.

Om aftenen holdt vi som sædvanlig ind ved en lille idyllisk landsby. Denne gang endda ved en sø, så vi fik vasket tøj og blev badet. Vi kunne mærke at det var et hårdt klientel vi var kommet til. Der lå mange flasker og nogle virkede ikke hel glade ved synet af os ved deres stamplads ved søen. Vi fik under manges bevågenhed spist kartofler og kylling men da to begyndte for alvor at slås så blodet flød og det blev vasket bort i søen, pakkede vi vore ting og selvom klokken var 21.30 kørte vi videre i Sibirien.

Var dette virkeligt et billede af Sibirien?

Imellem Nizjnij Novogorod og Kazan overnattede vi på en truckerplads. Vi betalte 50 rubler for en parkeringsplads, og hvor det var svært at sætte foden på pladsen uden at træde i gamle kondomer - hvad den service kostede ved jeg ikke, men badet kostede 40 rubler, og så var det også sammen med en rigtig trucker, der fortalte en masse på russisk!! Det var kun mig (Jan), der var i bad - Gitte syntes ikke, at hun passede ind i klientellet!!

Kazan er Tartarstans hovedstad - tartarrernes højborg. Det tatariske flag hænger mange steder, og nationalfølelsen er meget høj. Tatarerne taler tatarisk og er IKKE russere!! I første omgang fortsatte vi forbi byen - vi er trætte af storbyer, da vi ikke kan finde rundt i dem, og det er dyrt og svært at finde overnatningsmuligheder. Vi kørte ind til en landsby, og spurgte om vi måtte slå lejr ved et vandhul. Det måtte vi gerne, og det varede ikke længe, før vi fik vist, hvor vi kunne hente drikkevand. Der blev kikket og talt meget om de underlige mennesker, der havde slået sig ned i deres landsby. Næste morgen dukkede der en ung mand op med en spandfuld fisk, kartofler og et par æg. Han var tartar og IKKE russer!! Vi fandt ordbøgerne frem og fik en længere ordveksling med ham. Børnene og jeg tog med over til et vandhul og fiskede sammen med ham - han var sammen med tre andre russere. Mathias fangede 18 fisk og jeg to - mine to var de største!!!! Efter fisketuren inviterede han os med til Kazan, hvor han boede. Det var godt nok 75 km tilbage igen, men det kunne jo være spændende, så det gjorde vi.

På vejen blev der handlet og ringet mange gange. Da vi ankom til lejligheden, stod konen og deres to børn og tog imod os. Vi var alt andet end rene og pæne, så vi blev som det første tilbudt et bad!!! Derefter var der varm borsch (rødbedesuppe) og pelmini (kødfyldte pastatasker). Sidst på eftermiddagen tog vi op til Kreml, hvor den store Kul Sjarif-moské lige er blevet færdigbygget. Den ligger samme sted hvor den gamle moské lå, som Ivan den Grusomme ødelagde i 1552. Moskeen skulle være færdig i år, da Kazan fejrer 1000 års fødselsdag i august - blev grundlagt i 1005 af Djengis Khan. Bagefter var vi i tivoli til stor glæde for børnene!! Her stødte vi til noget mere af deres familie. Til trods for at de bor i en etværelses lejlighed, skulle vi selvfølgelig blive og overnatte. Os i stuen sammen med vores og deres børn, de selv sov på gulvet i køkkenet.
Vi sad og nød solen ved en sø da hans telefon ringede. Der var stor aktivitet med at ringe og pludselig blev vi klar over, at det omhandlede os - vi skulle interviewes af det tartarianske fjernsyn i forbindelse med Kazans 1000 års jubilæum!! Det er sjældent, at der er udlændinge i bil tværs over Rusland, så vi skulle interviewes - Jan blev adspurgt om forskellige ting, men svarene betød mindre idet alt alligevel "overrules" af russisk tale. Jan var en god repræsentant for Danmark ved Kazans 1000 års fødselsdag - iført tatar hat! En dejlig oplevelse at bo og lære et russisk ægtepar at kende.

Men den russiske gæstfrihed var ikke slut. Ved en lille landsby udenfor Kazan ankom vi sent om aftenen. Vi finder tilfældige mennesker ude i deres haver, viser dem en nedskreven russisk sætning "om vi må sove i vor bil på deres grund". Vi blev med det samme budt på te, kogte kartofler og æg. Vi var landet hos en hyrde og hans kone. De var selvforsynende. Deres hest stod udenfor og var klar til at transportere manden på arbejde næste dag klokken 6.00. Så på Gittes fødselsdag var vi ude at spise rigtig russisk!!
Vi mærker på denne vis stor forskel på by og land. Pigerne fik næste dag hele formiddagen til at gå med at lege med den lille hundehvalp. Konen var rørt da vi skulle af sted og kom med agurker og løg, da vi skulle videre. Vi havde fra begge sider gjort et stort indtryk på hinanden.
Det har taget lang tid  at komme til Ural-bjergene. Den russiske gæstfrihed tager heldigvis tid, og den har vi!

Vi er nu igen i en større by - Jekatarinenborg - som har en meget blodig historie. Vi får allernådigst hver aften lov til at betale for et eller andet værelse på et hotel for derefter at gå ned i bilen på parkeringspladsen for at sove. Det fungerer fint, og det er rart med et bad! Den 22-07 var vi på nogle spændende ture. Vi var langt inde i skoven for at se det sted hvor zar familiens lig i 1918 blev smidt ned i en mineskakt. Her er nu bygget klostre og kapeller, og stedet er meget helligt og omgærdet af ro og højtidelighed. Børnene er vældig interesseret i historien om zar familien, og om nu alle er døde eller Anastasia måske lever endnu. Den russisk-ortodokse kirke passer stedet med munke og nonner. De pårørende passer selv stedet på den lokale kirkegård, hvor en del mafia ledere og medlemmer fra blodige opgør i 1990erne ligger begravet. Byen mærker intet til mafiaen, men det var specielt at se de store monumenter og billeder af disse ledere, hvis efterkommere siges at have indflydelse op i de politiske kredse i Moskva. Og så har spyttet fra Europa til Asien  - vi har krydset Europe- Asia border line, og befinder os ikke mere i Europa, men har det stadig godt. Vi tager videre i morgen den 24-07 og bevæger os mod det store Sibirien, og glæder os til Bajkal søen.

Vasilij Blazjennyj-katedralen ligger for enden af den røde plads og blev bestilt af Ivan den Grusomme i anledning af hans erobring af Kazan i 1552, som var tatarernes højborg. Det siges at Ivan den Grusomme var bange for, at arkitekten ville opføre en endnu smukkere kirke et andet sted og stak derfor øjnene ud på ham - man var vel Zar!!

Den røde Plads var en stor oplevelse og man kan ikke undgå at mærke det historiske vingesus fra sovjettiden, hvor man som ung så den ene militærparade efter den anden marchere hen over pladsen. Det var også her at Mathias Rust som 19-årig i 1987 landede med sit lille sportsfly og med ét blev verdenskendt - sovjetunionen var blevet invaderet af et lille sportsfly, som landede lige ved siden af Kreml uden at supermagten havde opdaget det!!
Det er også her at Lenins balsamerede lig ligger. Der var dog lukket den dag da vi var der, så ham må vi besøge en anden dag!

Vi kørte over øst for Moskva for at overnatte. Her mødte vi endnu en gang ordensmagten. Der blev vippet lidt med politistaven, som åbenbart betød at vi skulle stoppe. Vi kørte ind på sidevejen 50 m længere henne for at orientere os, da vi så, at han i raske skridt kom hen imod os!! Vi havde allerede fundet dokumentet fra det danske konsulat frem, da han arriverede. Det blev igen studeret og efter at have set vores dokumenter og gjort os klart, at man skal holde, når de vipper med staven, og hvad forsikring hedder på russisk, slap vi uden at betale!!
Da klokken var omkring 21.00 opgav vi at finde et hotel med indhegnet parkeringsplads. Vi kørte ind på en tankstation. Vi fik lov til at overnatte på deres parkeringsplads, hvis vi lovede at være væk inden kl. 7.00 næste morgen, så politiet ikke nåede at se os!! Der var en cafe på tankstationen hvor vi satte os ind og fik en øl/is - det blev også til to øl! Der kom tre mænd og en dame lidt senere. De havde vist indtaget lidt mere end os da de kom! Vi ventede hvert øjeblik, at hun ville falde ned af stolen, men det var hun for rutineret til ikke at gøre!! Til sidst skulle de høre hvor vi kom fra. De kom fra Ukraine, men arbejdede her i Moskva. Vi fik øl og børnene is. Den ene havde et "kolonihavehus" 5 minutters gang fra tankstationen, hvor de ville have at vi skulle komme med hen, så vi kunne få et bad og sove. Vi afslog tilbudet selvom ham med munden fuld af guldtænder havde forsikret os at de ikke ville slå os ihjel!! Det hele forgik på tegnsprog og et par enkelte engelske gloser. De accepterede vores afslag og forsvandt ind i buskadset i tågerne af vodka og øl!!

Vi var tidligt oppe og var væk fra tankstationen inden kl. 7.00. Vi ville forsøge endnu en gang at finde en bevogtet parkeringsplads ved et hotel, men efter et par timer i kø igennem Moskva, havde vi fået nok af storby. Vi kørte til Vladimir - 180 km øst for Moskva. En lille by med 330.000 indbyggere! Her skulle det vel være muligt at finde et hotel med bevogtet parkeringsplads! Det første sted Hotel Vladimir kunne det ikke lade sig gøre. Hvorfor ikke spurgte vi? Svaret var: "Fordi her sover man ikke i bilen men på værelser"!! Det næste sted fik vi dem langt om længe overtalt. Vi lejede et enkeltværelse for én dag, så vi kunne få et bad. Da vi kom om til parkeringspladsen, blev vi stoppet af en stor meget LIDT smilende russer: "NO"!! Jamen, vi havde værelse etc. "NO" - blev gentaget. Den unge receptionsdame trippede ud i sine højhælede stiletter. Hun rendte noget forvirret rundt, indtil hun fik en god idé. Vi kunne parkere inde i centrum - kun 1 km fra hotellet!! Det hele endte med, at vi fik pengene tilbage og blev anvist et hotel længere ude af den ellers flinke receptionsdame. Golden Ring hedder hotellet. På vejen derud blev vi for tredje gang vinket ind af ordensmagten. Han sagde en masse på russisk. Da vi stadigvæk ikke forstår russisk, tegnede han i overlegen stil en stor cirkel med en pil i på vores beskidte vindue. Det betød hvis et eller andet med, at vi havde drejet et sted, hvor man kun må køre lige ud. Vi antydede overhovedet ikke, at vi havde forstået det. Vi sagde en masse på dansk, om at vi kom fra Moskva, og at vi ikke skulle den vej, han pegede. Tydelig irriteret opgav han at kommunikere med os, og med et arrogant vink vendte han om og opgav sit forehavende. Han forsvandt med sin vodka-ånde ind i politibilen. Endnu en gang var det lykkes os at undgå at betale!!

Vi bor nu på parkeringspladsen ved Golden Ring. Her kunne alt lade sig gøre. Vi har lejet et enkeltværelse, så vi kan få bad, og de registrerer vores visum. Vi var ellers lige ved at være trætte af russere, og så møder man en der er flink og hjælpsom - dejlig oplevelse! Vi har i dag været en tur rundt i Vladimir. Set endnu en kirke og stoppet endnu en gang af ordensmagten med samme udfald som de andre - vi skulle ikke betale!! Vi er blevet vasket og har fået vasket tøj.

Dagen efter (07.07) var Gitte og børnene nede og se Vinterpaladset (Eremitagen) - der var gratis indgang, så Gitte spenderede en taxi, da de skulle tilbage til Alexander og Berit. Vi gik ellers de to km derned. Vi forsøgte flere gange med en taxi, men det var helt ublu priser, de ville have, og de var simpelthen ikke til at forhandle med. Til sidst sagde vi bare det dobbelte, når de sagde en pris - det synes de ikke var sjovt!! Det var af hensyn til Kathrine, at vi ville have taget en taxi, men hun klarede det med nogle pauser undervejs, så det var flot. De havde aldrig set noget så flot som paladsets sale, og Amanda synes, at det havde været spændende at se, hvor Anastasia havde boet!!
Mens Gitte og børnene var inde og se paladset, tog jeg ud på det danske konsulat for at hente et dokument med en udtagelse fra dem om, at vi er en familie der rejser igennem Rusland, og at der skal tages godt imod os, samt at vores dokumenter såsom kørekort og pas er dansk ejendom, som ikke må inddrages af de russiske myndigheder. Det hele står på russisk, og så er der nogle fine stempler på fra konsulatet - russiske embedsfolk elsker stempler!! Et dokument som vi håber kan hjælpe os, når vi møder en embedsmand, der "sidder på tværs"!!!
Til aften kom Tove (kollega til Gitte) og Bent også på besøg hos Alexander og Berit. Der blev lavet det helt store kolde russiske bord, og til det fik vi det udvidede vodka-kursus! Det var rigtig hyggeligt og ikke mindst spændende at smage de forskellige lækkerier. Den ene champagneprop knækkede, så sablen blev fundet frem og halsen sablet af - det var elegant!!

Vi tog afsked med Alexander og Berit efter morgenmaden - det har været et par rigtig gode dage!! Sidst på eftermiddagen "landede" vi i Novgorod. For 200 rubler har vi fået lov til at slå lejr på Hotel Volkhovs indhegnede parkeringsplads med vagt. Vi har allerede mødt flere der kan engelsk end vi mødte i hele Skt. Petersborg!! De har en af Ruslands ældste bygninger - St. Sophia Katedralen fra 1052. Det er en meget flot kirke og ligger smukt ned til floden, hvor der er en masse liv. Vi tager videre i morgen til Moskva.

Sankt Petersborg er en meget smuk og livlig by. Peter den Store gjorde et godt stykke forarbejde, da han grundlagde byen for 300 år siden. Vi har gjort noget som vi ellers aldrig gør - betalt  mange penge og været rigtige turister. Hverken Amanda eller Kathrine kan gå langt, så vi tog en hestevogn rundt i byen - til alt for mange penge men så på denne vis Vinterpaladset, Blodskirken, fæstningen og livet omkring kanalerne. I sig selv er det en god oplevelse at tage den lokale bus ( til 10 rubler pr person=2,5 kroner) og derefter metroen ind til byen. Få taler engelsk men alle er meget flinke og vil gerne hjælpe. Vi bliver her til på fredag, hvor vi kører videre til Moskva. Vi skal dog lige huske at have vort visum registreret hos det firma, som har inviteret os.