Dagbog - oktober 2005    
     
31.10-05

Det er fedt at være på vejene igen. Bilen blev frigivet fredag eftermiddag, og lørdag morgen var vi af sted igen.

Vi tog til Long Beach. En flot strækning, hvor vandet på den ene side ligger flot og klipper på den anden side. Vejene er ikke hullede som Toyotaen er vant til fra Rusland, og der kan købes ind alle steder – det er bare så nemt. Og vi kan finde en campingplads med rene toiletter, den første var der en swimmingpool på og på denne er der trådløst Internet. Så vi sidder i bilen og tjekker mail – det er fedt.

 

Det er koldt nu, så måske laver vi andre rejseplaner til lidt længere sydpå.

Og ja, vi blev forsikret til sidst. Firmaet i New York sendte en police ekspres i lørdags, og det er en rar ting at haveJ Vi har betalt 7000 kroner for at være forsikret i USA, men også i en del lande i Sydamerika og Mellemamerika. Rart ikke at skulle tænke over det.

 

I morgen kører vi mod Yellowstone Nationalpark – det glæder vi os til, hvis bare ikke der er for meget sne endnu!! Der skulle der være mulighed for at se bla. bjørne, ulve, elge og bisonokser.

 

Mathias kan lide hoteller og TV, men synes han føler sig mere frisk, når han er ude det meste af dagen og ikke ser så meget TV!! Han har nok ret. Vi laver igen mad på vort lille kogeblus og nyder det …. Eller jeg gør – det er billigt!!

Bilen kører godt, men varmeblæseren er gået, og vinduerne dugger helt vildt i dette våde vejr. Relæet til lyset er ustabilt, det har vist fået det lidt for varmt! Vi har forsøgt at få fat i et nyt, men uden resultat – Toyota HiAce findes ikke i USA, så det ender nok med, at vi må have et sendt over!! I dag fik vi skiftet olie og oliefilter, filteret havde vi selv medbragt.

I dag har børnene kigget i skolebøger, og på det lokale vaskeri har Kathrine og jeg øvet tysk. De har en anden motivation nu, da det er lang tid siden, de har kigget i deres skolebøger. Vi havde dem ikke med til Kina.
 
 
26.10.05

Den sidste tid i Rusland sad vi blot på hotelværelset og var ved at gå til af kedsomhed og utålmodighed….så nu er vi vant til det? Men det er svært at sidde på et dyrt motel værelse i Seattle og udenfor venter de store highways, store naturoplevelser, men vi venter på bilen!!

Men en del af tiden er gået med at sove. Det har været hårdt at passere datolinien og skulle skrue tiden 15 timer tilbage…..vi tog af sted fredag den 21-10 2005 klokken 13.30 og ankom fredag den 21-10 2005 klokken 12.30. Vi mistede en nats søvn og skulle vende op og ned på nat og dag. Det har været rigtigt hårdt.

 

Flyveturen gik godt. Der er fjernsyn og frit valg imellem mange film og spil til hvert enkelt sæde, så alle er godt beskæftiget med hver sit. Amanda var stolt over at skulle flyve med et fly med blomster på (China Airlines).

 

Vi fik os installeret på Motel6 – de billigste moteller i USA. Og samme dag forsøgte vi at finde ud af hvad der var op og ned på vor bil, container og toldmyndigheder. Den er tilbageholdt fordi den skal igennem en røntgen og landbrugstoldere skal se på det russiske støv og træet bilen er stablet op med.

 

Her efter 5 dage i Seattle er vi ikke nået meget længere. Vi har betalt men skal nu betale for at de kan destruere træet i containeren. Alle er meget flinke, men bil frigives ikke førend hele containeren er frigivet. Shippingfirmaet tror, at det bliver om nogle dage og det er vi utilfredse med. Men vi kan ikke gøre noget En stor del af dagen går med at tale i telefon.

Men den sorteste dag var i går. Her finder vi ud af at INGEN forsikringsselskaber vil forsikre vor bil. Og vi kan ikke køre uden en forsikring. Sort, sort, sort.

 

Jeg talte med officer Appleyard om dette og han hjalp os. Efter omkring 30 opringninger, gav ham mig et telefonnummer på et firma i New York som måske kan hjælpe os. I dag har vi faxet alle ting til ham, så nu krydser vi fingre.

 

Seattle er en stor by, men har intet specielt at byde på – jo Starbuck kaffe bar på hver gade, for herfra stammer kæden. En dejlig bymidte med en god udsigt over vandet men vi vil gerne ud at campere i dejlige nationalparker.
 
 
20.10.05

Vi har haft det godt i Hong Kong – det har været spændende at være i denne hektiske by. Vi har sejlet over til Hong Kong Øen, som er for business-folket. Her er også neonskilte, mere raffinerede end dem ovre på Kowloon. Skyskrabere – den ene mere spejlende end den anden. Vi for vild i alle trapperne som er imellem skyskraberne – for her er så lidt plads, så der ikke er plads til folket på de smalle gader. Det er dejligt at kunne gå ind i Hong Kong Park og nyde stilheden, de grønne planter og de smukke små vandløb. P.S. Det er nemlig også gratis at komme ind i parken!!

Vi har, som det bør sig, købt tingel-tangel på natmarkedet på Tempel-street.

Vi købte billetter hos Hildebrandt Travel Service. Ejeren er gift med en fra det danske konsulat, og vi har fået en fin service. Endda tilbød hun os i dag at komme gratis rundt på øen – denne gang med bus igennem tunnelen under vandet over til Hong Kong Øen. En 4 timers tur, hvor vi var oppe på Hong Kongs næst højeste punkt – Victoria Peak. Sikke en flot udsigt, som alle kan nyde fra vort billedarkiv.

Det er noget dyrere at være i Hong Kong end i Kina. Der ryger hurtigt nogle HK$ (Hong Kong dollars), men vi har nu været gode til at købe ind i et billigt supermarked og spise brød og pålæg oppe på vores værelse.

Hong Kong – anbefalelsesværdig!

 

Vor bil er endelig kommet til USA. I dag kom der mail om, at tolderne i USA har vor bil i deres varetægt. Den skal nu gennemsøges, så nu må vi se, hvor meget vi kan redde fra alt det, russerne har skrevet der ikke er eller er i container!!

Vi skal flyve i morgen kl. 13.35 med Air China til Seattle – 20.000 kroner for alle inkl. skat, så det er vist billigt nok. Vi glæder os til at gense bilen, så den igen kan blive en del af vor rejse. Vi forventer meget store naturoplevelser i USA - vi har fået nok af storbyer for et stykke tid!!

 
 
17.10.05

Vi har nu været 4 dage i Hong Kong. Fra 16. etage kan vi iagttage neonreklamer, skyskrabere, havnen, det hektiske liv og de kedelige baggårde. På gaden tilbydes vi for hvert 5. skridt kopivarer af tasker, ure og jakker. Indere, sikher, negre som enten er turister eller handlende er at se overalt. Her summer af økonomi, handel og internationalisering i højt tempo og i højt lydniveau. Vi har ikke set ret meget end området omkring vort beskidte men billige hotel, fordi vi på skift har været syge af opkastning, kvalme, hovedpine og feber. Værst gik det udover Kathrine som med 40.1 i feber måtte en tur på sygehuset. Hun får nu antibiotika. Vi har fået bestilt flybilletter til på fredag med Air China til Seattle, så mon ikke vi alle når at blive raske dertil!!

Vi bor på Kowloon, centrum af Hong Kong. At komme til Hong Kong var som at komme til et andet land. Vi blev tjekket ud af Kina, og fik 90 dages turistvisum til Hong Kong – gratis uden at ansøge. Hong Kong betragtes bestemt ikke som en del af Kina.

 
 
13.10.05

Så er det Kathrines tur til at overtage ”sygesengen”. Hun har feber og kaster op – hun er sat i behandling for blærebetændelse.

 

Vi var oppe kl. 6.15, da vi skulle være klar til kl. 7.40, hvor Michael ville hente os og følge os hen på skolen. Gitte og Kathrine blev på hotellet.

 

Der hersker en større disciplin end på skolerne hjemme i Danmark Hver klasser marcherer skarpt i takt, fulgt af en fløjte og høje præcise råb. Hver klasse skulle symbolisere ”et land” – jo der blev øvet til OL i 2008. De ens skoleuniformer gør det umuligt at skelne den ene fra den anden.

Der var løb, spring, taler fra en komite, men der var sandelig også interesse for vore børn – de tre af dem, da Kathrine var hjemme på hotellet. Eleverne ville gerne tale engelsk, og en af eleverne sagde tankevækkende til Mathias, at hendes store drøm var at rejse, men hun vidste, at hun ikke fik råd og ikke fik tid. Hun har ret. Men det er nu ikke fordi, de ikke kæmper for det. Der er en høj arbejdsmoral blandt eleverne, men de ved, hvad de går ind til. På skiltet ved indgangen til skolen, står tydeligt skrevet, at der er høje forventninger til deres ære, moral, disciplin og loyalitet.

På skolen går der 3000 elever og de har en klassekvotient på 60 elever, så hvorfor piver lærerne hjemme i Danmark J

Josefine synes, at skolen var beskidt og slidt, men det var fedt at hver lærer havde eget kontor og endda med balkon.

 

Efter skolen viste Michael stolt sin arbejdsplads frem, China Mobile, hvor han er vagt om natten. Afslappende blev der serveret lidt frugt og selv manageren blev budt et stykke, mens niecen stille og roligt tissede på gulvet!
 
 
12.10.05

Amanda er ved at være frisk igen. Hun er endda begyndt at samarbejde, når hun skal tage sine piller. – Godt hjulpet af Cola og slikkepinde!

 

I går gik vi en tur i Yangshuo Park. Her er der dejligt fredeligt og vi kan gå i skygge. Her er meget varmt – omkring 30-35 grader. Men vi klager ikke, for vi ved, at når vi lander i Seattle er der kun 13-15 grader og det regner. Så vi ved, at vi kommer til at savne varmen.

 

Michael i parken (kinesisk mand omkring de 45) spurgte, om ikke vi ville komme til middag i dag onsdag – sikke en chance. Det ville vi gerne. Vi blev hentet klokken 12.00 og middagen var klar. Vi fik den rimeligt overstået, men det er lidt specielt at se hønsefødder og hoved nede i suppen, og alle frygter, at man skal modtage den ene af delene. Noget af det, er lidt stærkt og i det hel taget meget uvant, men det gik. Vi skålede i sodavand. Familien er sammensat som man forventer en kinesisk familie er sammensat. Den ældste på 80 bor med sin ældste søn og dennes kone og deres barnebarn. Foruden konens bror (Michael) og dennes kone. Forvirret? Bare rolig – ikke så mange familiemedlemmer bor der hele tiden, fordi de arbejder. Forældrene til den lille pige på 1 ½ år, ser kun deres datter 1 gang om ugen. Nogle gange går der 3 uger, fordi arbejder i en anden by og arbejder mange timer…Dette kan vi ikke helt forstå, men de fortæller os, at pigen jo er glad og har det godt, og så er forældrene det også. Ja ja hvad betyder egen behov nu om dage!! Spændende at komme tæt på en kinesisk familie.

 

I morgen skal vi med søsteren på arbejde – hun er lærer, og vi glæder os til at se en kinesisk skole.
 
 
09.10.05

Sejlturen fra Guilin til Yangshuo er ubeskrivelig flot. Runde kalkstensbjerge beklædt med grønt bevoksning skyder i mærkelige formationer op i den blå himmel. Dette betragtes fra skibet på Lijiang floden, hvor vandbøfler bader og fattige kinesere ligeledes bader, vasker tøj eller fisker. I 30 graders varme nyder vi den lunkne vand og det indkøbte friske frugt. Dette er rejse, dette er oplevelse, dette er meget flot.

Det betyder ikke noget at vi til tider må gå inden for på skibet, fordi ham vi købte sejlturen af kun er autoriseret til at sejle med kinesere, og vi ved byer derfor må gemmes væk!!

 

Vi har været i Yangshuo i 4 dage og bliver her indtil vort visum udløber den 16., hvorefter vi tager til Hong Kong, som ikke er rigtig Kina og vi derfor kan være uden visum. Det er billigere at være i Hong Kong end i Seattle, hvor alligevel ikke ved om vor bil ankommer til tiden.

 

Vi har slappet af, skrevet mails, læst og slentret rundt i byen, som byder på vestligt mad og mange andre turister. Der er forretninger overalt og derfor synes børnene, at det er ”fedest” eller meget ”nice”. Derfor bliver vi i mange dage!!

 

Amanda er meget syg i dag. Hun har næsten 40 i feber, men vi tror, at hun har halsbetændelse og er begyndt, uden hendes samarbejde, at give hende medicin.

Vi havde ellers en rigtig god cykeltur i går på omkring 18 km. Ud på landet, væk fra konstant dyttende biler og ”hello” ”look” ”where do you come from”? Det var varmt men smukt og frokosten blev indtaget på et sted, hvor Bille Clinton og så har været…men ingen bad om foto af os!!

På cykelturen møder vi hele tiden andre hvide turister, men selvfølgelig samles vi dér, hvor naturen er så smuk. Det minder en del om det sydlige Vietnam.

 

Jeg er alene på hotelværelset med Amanda. Hun sover lige nu, men hvis ikke hun er i bedring snart, må vi til læge med hende.

 

De andre er gået ned for at spise – men jeg ved at de er gået ned til de vestlige restauranter. Jan ville have os til at spise forleden på det lokale marked, men rotterne, tudserne, halvdøde fisk og hunde på de udstillede borde ved de små køkkener, tager altså appetitten fra de fleste af os!!
 
 
04.10.05

Midt om natten – egentlig på Amandas fødselsdag ankom vi til Guilin. Fødselsdagsbarnet sov fra alt tumult omkring hoteller og nationaldag og skyhøje priser. Fra den 01.10-07.10 skal man undgå at være i Kina, for priserne er skruet for højt op i forhold til vort lave budget. Men vi fandt ved 2.30 tiden et par elendige værelser til 400 yuang – man burde ikke have givet mere end 100 yuang, men det er smart af kineserne hel tiden at fortælle, hvor umuligt det er at få værelser og billetter – til sidst tror man på det, og betaler med glæde blot fordi man endelig har fundet et værelse!!

 

Togturen gik fint og 30 timer er hurtig brugt på at sove, spille, skrive og tale lidt engelsk med de få kinesere der kan lidt engelsk.

 

Det er stort at blive 4 år. Amanda vækkede mig for at spørge om de andre var vågne, så vi kunne synge for hende. Ja så er det nemt at stå op, selvom det ikke denne nat blev til mange timers søvn.

 

Hun var meget stolt over at få mp3 afspiller i lyserød, et rigtigt kamera, 3 DVD film, penge og servietter, blyanter og påklædningselefanter. Lige hvad hun havde ønsket sig. De store unge børn/mennesker mente nu ikke, at det var typiske gaver til et 4-årigt barn og mente at hun som 5-årig vel skal have en bærbar! Men gaverne er gode til hendes rejse.

 

Dagen var næsten fuldendt, da manden fra turistbureauet forærede hende en kæmpe lagkage i meget flotte allergifremkaldende farver. Lyserødt og mintgrønt skum om en sandkage – og med lys i. Den var meget flot og kunne kompensere for morgenmaden, som bestod af det sædvanlige ris og æg.

I anledning af denne store dag, gik vi om aftenen fint i byen og så kinesisk dansk – folklore – hvor Kinas forskellige minoriteter viste deres dragter og skikke. Amanda sad med åben mund hele aftenen. Sjovt var det, da Mathias greb en kærlighedsbold fra en af danserne og panisk overvejede om dette betød en tur på scenen, men han slap.

Hanekampen var ublodig og ganske interessant.

En herlig dag fødselsdag under fremmede himmelstrøg.

 
 
02.10.05

Normalt er der mange kinesere på gaden – ja overalt, men omkring helligdagen den 01-10 er der dobbelt så mange kinesere på gaden. Men når så alle disse kinesere slår en paraply op, bliver det nærmest umuligt at gå rundt i de overfyldte gader. Vi træder i alle vandpytter, så vore sandaler er fyldt med vand, og de kan ikke tørres og der er ingen udsigt til at vejret bliver bedre. Det regner uden ophold!

Dejligt at Terrracottakrigerne var indendørs. Det er imponerende, hvilket mausoleum der er udgravet fra Qin-dynastiet .Qin var den første der i 221 f.kr. udråbte sig selv som kejser over et samlet Kina. Ligeledes er dette dynasti kendt for at have kædet de mange små mure sammen til den store mur. Man byggede på hans mausoleum fra han var 13 til han døde som 50årig. Først i 1974 fandt man ved en tilfældighed dette mausoleum. Imponerende og et besøg værd.

Børnene er hurtigere over disse besøg end vi er, men vi er blevet bedre til at indgå kompromisser.

Vi var på et tidspunkt bange for at vi skulle blive i mange dage i Xian, men efter mange kampe og alt for mange penge, lykkedes det os at få billetter sydpå. Vi kommer ikke, som først planlagt, til Guyiang, men tager direkte til Guillin. Det tager 30 timer, så det er ikke noget vi ser frem til.

Men Amandas fødselsdag den 04-10 skal fejres i rolige omgivelser, så derfor tager vi dette lange stræk.

Mathias har igen været gul. Dette kan være et tegn på leverbetændelse, men han har drukket en del og det er hjulpet på hans kulør, at han er blevet skyllet godt igennem.